Leegaard - Jammerbugt Photography

Gå til indhold

Leegaard

Citat fra Slægtsbogen 'Slægten Leegaard'

Lægaard - Legaard - Leegaard
'I forbindelse med de fyldige oplysninger om Lægaard (Legaard), som slægten jo har sit navn fra, skal her meddeles lidt om byggeskikken på Mors i ældre tid'.

De firelængede gårde
De firelængede gårde, der nu dominerer landskabet, er først udviklet i 1800-tallet; Limfjords-landenes bøndergårde i de omhandlede århundreder 1500 - 1600 - 1700 var de såkaldte parallelgårde, der som navnet siger bestod af to længer.

Den ene længe var stuehus - rålingen (i 1200-tallet stavet rathelang: radlænge), mens den anden var en kombineret stald- og ladebygning. De nævnte to længer lå - på grund af vestenvindens styrke - i reglen i øst og vest.

I 1700-tallet
I 1700-tallet kunne der eventuelt tilføjes et fritliggende hus østen eller oftest vesten til gården; Denne lidt mindre bygning var vist ofte beregnet til gårdens vogne og redskaber. Først efter ud- skiftningen og den deraf følgende omlægning af driftsformen i årtierne omkring 1800 behøves mere husplads, og den sammenbyggede firelængede gård opstod.
Solnedgang ved Bulbjerg
På pladsen mellem rålingen og udhuset
På pladsen mellem rålingen og udhuset lå møddingen ofte, først efter at de fire længer blev bygget sammen, blev denne placering upraktisk.

Bygningerne - både udhuset og stuehuset - var bygget med højremskonstruktionen, hvor det bærende element var to vandrette, gennemgående tømmer- stykker, de såkaldte højremme eller hovedremme, der hvilede på to rækker høje stolper eller ben, som var anbragt parvis over for hinanden langs gennem huset - omkring en meter fra ydervæggene.

Det smalle mellemrum mellem rækken af ben og den lave ydermur var det såkaldte udskud. Ofte fortsatte udskuddet rundt om gavlene, men kaldtes der hængekue eller hængekube. Udskuddet var afbrudt i udhuset ved det gulv i ladeafsnittet, hvor køreloen var; Køreloen var dengang tværs gennem huset.

Ved rålingen (stuehuset) manglede udskuddet kun foran daglig (og evt. stor-) stuens sydvæg, hvor vinduerne og forstuedøren var. Under udskuddets tagskæg fandtes der ikke rigtige vinduer, men enrudede glugger'

Fra 1500-tallet og fremover
Fra 1500-tallet og fremover var der altid loft over gårdens stuer, hvorimod der i køkken og bryggers oftest var åbent op til hele husets loft- og tagrum, hvorfra røgen og køkkenets åbne ildsted langsomt sivede ud af lyren - en åbning i tagrygningen.

I årerne efter 1800-tallet
Skorstenen fra grunden og ovenud af taget blev først almindelig i årene efter 1800; som et overgangs fænomen sås køkkener med loft og muret skorsten - men skorstenen sluttede et stykke over loftet, hvorfra røgen havde frit spil i tagrummet.

Ud over bageovnen var der kun et sted i huset at fyre, nemlig på det åbne ildsted i køkkenet ved muren til dagligstuen. Her laves den daglige mad og herfra fyredes - gennem et hul i muren - i dagligstuens bilægger - kakkelovn, der altså ikke kunne 'fodres' fra selve stuen'
Tilbage til indhold